Ambitiøs nyuddannet naturvidenskabelig akademiker
Eurofins VBM Laboratoriet A/S søger en ambitiøs nyuddannet naturvidenskabelig akademiker til at blive en del af vores team i Aabybro. Vi er førende inden for miljø- og geotekniske analyser relateret til bygge- og anlægsprojekter, herunder ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening. Vores mission er at levere valide resultater, der muliggør, at vores kunder kan udføre deres arbejde på den mest miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige måde.
I denne rolle vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer i takt med forretningens og branchens behov. Du vil være i berøring med og aktivt deltage i alle afdelinger på vores site i Aabybro, hvor du sammen med ledelsen vil medvirke til at skabe fremdrift og forbedringer. Din jobbeskrivelse vil løbende ændre sig, da du i perioder bliver en del af forskellige afdelinger og samarbejder med dygtige kolleger både lokalt og i Eurofins generelt.
Vi søger en kandidat med en videregående naturvidenskabelig uddannelse, der er nyuddannet. Du skal have gode IT-kundskaber og nemt kunne sætte dig ind i nye systemer. Det er vigtigt, at du taler og skriver både dansk og engelsk. Personligt forventer vi, at du er lærenem, videbegærlig og god til at sætte dig ind i nyt stof. Du trives i en hverdag med tempo, hvor effektivitet og kvalitetsbevidsthed vægtes højt, og du er i stand til at sætte retning og tage ansvar for egen læring.
Som en del af stillingen bliver du optaget i Eurofins' nationale talentprogram, hvor du løbende vil netværke med relevante kollegaer, nuværende og kommende ledere, projektledere og specialister på tværs af de danske Eurofins-selskaber. Du vil få en intern mentor, som kan guide dig i Eurofins-netværket og din udvikling. Alt dette sker i tæt samarbejde med den administrerende direktør og HR. Som led i din udvikling vil du løbende få tildelt selvstændigt ansvar for udviklingsprojekter, som følges tæt af ledelsen.
Vi tilbyder en række fordele, herunder sundhedsfremmende initiativer, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning med et varieret udvalg af retter samt en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter. Vi arbejder ud fra præmissen om frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.